Emner: Information
Andelslejlighed til salg eller bytte i Vangede
Af Nina Munch-Petersen @ 04.dec, 2009, under Loppemarked
I alt 102 m2 fordelt på 4 værelser; en meget stor stue (sammenlagt af 2 rum), en forholdsvis stor spisestue, der også kan benyttes som voksensoveværelse, et soveværelse med indbygget skab, et lille arbejdsrum, der også kan anvendes som børneværelse til den mindste, et mindre køkken med splinterny opvaskemaskine, bordplader, vask m.m., separat bad og toilet samt gæstetoilet med vaskemaskine.
Lejligheden ligger øverst i ejendommen på 2. sal, uden overboere, og er en sammenlægning af to lejligheder (men ligner ikke en typisk sammenlægning). Den er nyistandsat fra gulv til loft, har en fantastisk udsigt til himmel og fælleshave med frugttræer i rolige, grønne omgivelser. Gode transport- og indkøbsmuligheder. Ideel til familie med 1-2 børn!
Samlet pris inkl. forbedringer 1.045.000,- kr. Mdr. udgift 6.089,- kr inkl. vand og varme (får årligt 7-9.000,- kr tilbage i vand og varme, så regn med at trække 583-750,- kr fra om måneden).
(forsæt læsning…)
Bøger i julegave!
Af Nina Munch-Petersen @ 29.nov, 2009, under Loppemarked
Kære alle
Jeg har ryddet ud i bogreolen og har en masse gode bøger, som jeg nu forærer væk.
Det er primært skønlitteratur, både nyt og gammelt – på dansk og engelsk.
Kig forbi og tag et par bøger eller ti med hjem – helt gratis
Hilsen Nina
10B 3.tv.
“3 fluer med et smæk!”
Af Nina Munch-Petersen @ 08.jul, 2009, under Bestyrelsen, Information, Loppemarked
1. OPRYDNING I KÆLDEREN
Hvis du har ting stående på fællesarealerne i kælderen, skal du fjerne dem (ind i eget kælderrum). Hvis dette ikke er muligt, skal du sætte tydeligt navn på tingene senest lørdag den 15. august.
Ting og sager, der ikke er fjernet eller navngivet, vil herefter blive smidt til storskrald uden yderligere varsel.
2. LINDELY LOPPEMARKED
Er dit kælderrum fyldt op af ting, du aldrig bruger? Så sælg dem!
Søndag den 16. august kl. 11-15 holder vi loppemarked i gården.
Tilmelding er ikke nødvendigt – hvis du vil deltage, møder du bare op kl. ca. 10:30 med dine ting. Husk at sørge for et bord el. lign., som du kan udstille dine varer på. Husk også byttepenge!
3. STORSKRALD
Mandag morgen den 17. august vil der blive hentet storskrald.
Her har du chancen for at komme af med det, du fx ikke fik solgt på loppemarkedet.
Husk at stille tingene ud på gaden søndag aften.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen.
Varsling: Nye Varmemålere.
Af HHM @ 11.jun, 2009, under Altanprojekt, Bestyrelsen, Information
Som tidligere nævnt under årets GF bliver vores nye varmemålere på radiatorene monteret i uge 25, nærmere bestemt på tirsdag d. 16 juni fra kl. 8.00 til 16.00.
Da alle vores nuværende varmemålere er udtjente og skal udskiftes pga. af alder, bedes alle beboere sørge for at der er fri adgang til lejlighedens radiatorer så montøren kan komme til på dagen.
De nye varmemålere er af radio-typen, hvilket betyder at de fremover kan fjernaflæses uden adgang til lejlighederne.
Har du/i ikke mulighed for at være hjemme i det nævnte tidsrum, bedes du/i venligst afleverer relevante nøgler til Henrik fra Altanudvalget (10 B 3.th) senest mandag aften, eller på anden vis sørge for adgang til boligen.
(Vi er stadig i besiddelse af en del nøgler, men kontakt mig hvis du har fået din tilbage.)
I forbindelse med montering af de nye målere, bliver der ligeledes genberegnet en ny fordelingsnøgle for hele ejendommen 10A/10B pga. udvidelsen af m2 i 4. sals lejlighederne med tagetagen.
På bestyrelsens vegne
-Henrik


