Emner: Bestyrelsen

Glædelig Jul og Godt Nytår!

Af HHM @ 20.dec, 2009, under Altanprojekt, Bestyrelsen, Information

God Jul!Julen nærmer sig og et travlt år i foreningen er ved at løbe ud. Selvom vi alle har kunnet nyde vores altaner her i året, lykkedes det desværre ikke at få færdiggjort Altan- og facadeprojektet til tiden her i 2009 som ellers beskrevet i de oprindelige tidsplanerne for projektet, – mange fejl og mangler er konstateret.

Repræsentanter for bestyrelsen har netop holdt møde med RIOS og Hovedentreprenøren HMJ om de fejl og mangler i projektet der er konstateret og vi forventer snarest en endelig aftale (og tidsplan) med partnerne om færdiggørelse af projektet iht. den aftale vi har indgået fra start af. På grund af temperaturen i vinterhalvåret kan vi f.eks. ikke forvente at få huset færdigmalet før i foråret 2010. Så snart en aftale er på plads følger mere herom.

Med denne information, vil vi samtidigt ønske alle her i A/B Lindely en Glædelig Jul og et lykkebringende Nytår!

Mvh.
-Bestyrelsen

Kommentarer :, , , , mere...

“3 fluer med et smæk!”

Af Nina Munch-Petersen @ 08.jul, 2009, under Bestyrelsen, Information, Loppemarked

1. OPRYDNING I KÆLDEREN

Hvis du har ting stående på fællesarealerne i kælderen, skal du fjerne dem (ind i eget kælderrum). Hvis dette ikke er muligt, skal du sætte tydeligt navn på tingene senest lørdag den 15. august.
Ting og sager, der ikke er fjernet eller navngivet, vil herefter blive smidt til storskrald uden yderligere varsel.

2. LINDELY LOPPEMARKED

Lindely-loppemarkedEr dit kælderrum fyldt op af ting, du aldrig bruger? Så sælg dem!
Søndag den 16. august kl. 11-15 holder vi loppemarked i gården.

Tilmelding er ikke nødvendigt – hvis du vil deltage, møder du bare op kl. ca. 10:30 med dine ting. Husk at sørge for et bord el. lign., som du kan udstille dine varer på. Husk også byttepenge!

3. STORSKRALD

StorskraldMandag morgen den 17. august vil der blive hentet storskrald.
Her har du chancen for at komme af med det, du fx ikke fik solgt på loppemarkedet.
Husk at stille tingene ud på gaden søndag aften.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen.

Kommentarer :, , , , mere...

Varsling: Nye Varmemålere.

Af HHM @ 11.jun, 2009, under Altanprojekt, Bestyrelsen, Information

doprimo_iisSom tidligere nævnt under årets GF bliver vores nye varmemålere på radiatorene monteret i uge 25, nærmere bestemt på tirsdag d. 16 juni fra kl. 8.00 til 16.00.

Da alle vores nuværende varmemålere er udtjente og skal udskiftes pga. af alder, bedes alle beboere sørge for at der er fri adgang til lejlighedens radiatorer så montøren kan komme til på dagen.
De nye varmemålere er af radio-typen, hvilket betyder at de fremover kan fjernaflæses uden adgang til lejlighederne.

Har du/i ikke mulighed for at være hjemme i det nævnte tidsrum, bedes du/i venligst afleverer relevante nøgler til Henrik fra Altanudvalget (10 B 3.th) senest mandag aften, eller på anden vis sørge for adgang til boligen.
(Vi er stadig i besiddelse af en del nøgler, men kontakt mig hvis du har fået din tilbage.)

I forbindelse med montering af de nye målere, bliver der ligeledes genberegnet en ny fordelingsnøgle for hele ejendommen 10A/10B pga. udvidelsen af m2 i 4. sals lejlighederne med tagetagen.

På bestyrelsens vegne
-Henrik

Kommentarer :, , , mere...

Ordinær generalforsamling ‘09

Af HHM @ 13.maj, 2009, under Bestyrelsen, Generalforsamling, Information

Bestyrelsen har indkaldt til den årlige ordinære generalforsamling, som afholdes tirsdag d. 26 maj 2009 kl. 19.30 i A/B Lindelys mødelokaler.

Alle medlemmer skulle gerne have modtaget en indkaldelse med dagsorden samt kopi af årsregnskab med videre, – ellers kontakt bestyrelsen.
Indkomne forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden (Jan S.) i hænde, senest 8 dage før afholdelse.

Vel mødt!

-Bestyrelsen

Kommentarer :, , , , mere...

Leder du efter specifikt indhold?

Brug formularen herunder til at søge efter det du savner:

Fandt du uheldigvis ikke det du søgte her, send os gerne en besked via kommentarfeltet eller pr. mail!

>> Til toppen ↑