Henstilling fra bestyrelsen vedr. fællesområder
Af HHM @ 01 jul, 2010, under Bestyrelsen, Information
Det er blevet herlig sommer og dermed også betydelig mere udendørsaktivitet med hygge og leg på vores fællesområder, særligt i forgården.
Bestyrelsen henstiller derfor venligst til at alle forældre hjælper deres kære små med at rydde deres benyttede legetøj, gåcykler, løbehjul og andre “køretøjer” ordentligt af vejen og på plads når legen er slut, – således at vi alle kan færdes sikkert og ubesværet på fællesarealerne og ved indgangspartierne.
Det gælder naturligvis også evt. voksenlegetøj.
Samtidigt vil vi anmode vores beboere om ikke at stille cykler og andre genstande op af vores nymalede facader, da disse gerne skulle fremstå pæne og hele i mange år fremover.
Vi håber alle får mange gode solskinstimer her og en forsat god sommer!
M.v.h.
Bestyrelsen.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at kommenterer.



