Altanprojekt

Varsling: Nye Varmemålere.

Af HHM @ 11.jun, 2009, under Altanprojekt, Bestyrelsen, Information

doprimo_iisSom tidligere nævnt under årets GF bliver vores nye varmemålere på radiatorene monteret i uge 25, nærmere bestemt på tirsdag d. 16 juni fra kl. 8.00 til 16.00.

Da alle vores nuværende varmemålere er udtjente og skal udskiftes pga. af alder, bedes alle beboere sørge for at der er fri adgang til lejlighedens radiatorer så montøren kan komme til på dagen.
De nye varmemålere er af radio-typen, hvilket betyder at de fremover kan fjernaflæses uden adgang til lejlighederne.

Har du/i ikke mulighed for at være hjemme i det nævnte tidsrum, bedes du/i venligst afleverer relevante nøgler til Henrik fra Altanudvalget (10 B 3.th) senest mandag aften, eller på anden vis sørge for adgang til boligen.
(Vi er stadig i besiddelse af en del nøgler, men kontakt mig hvis du har fået din tilbage.)

I forbindelse med montering af de nye målere, bliver der ligeledes genberegnet en ny fordelingsnøgle for hele ejendommen 10A/10B pga. udvidelsen af m2 i 4. sals lejlighederne med tagetagen.

På bestyrelsens vegne
-Henrik

Kommentarer :, , , mere...

Status på Altanprojektet ’09.

Af HHM @ 09.apr, 2009, under Altanprojekt, Information

Altan.dk Type A1 - ModelfotoAltanudvalget har netop afholdt møde med RIOS A/S med henblik på at få en tidshorisont for afslutning af vores Altan- og facadeprojekt, inkl. de mangler der er blevet konstateret.
Da mange af arbejdssopgaverne skal udføres fra en lift, bliver disse udført i forbindelse med at huset bliver færdigmalet, hvilket vil blive igangsat af RIOS A/S straks efter Påske, hvis ellers vi har temperaturen og vejret med os. Vi må derfor i den kommende periode, igen leve med med “maskiner igården”, nærmere tidsplan følger.

Til orientering kan mangellisten ses her:
Mangelliste-AB-Lindely-060409

Mvh.
-Henrik

Kommentarer :, , mere...

Varsling: Der lukkes for varmen.

Af HHM @ 28.feb, 2009, under Altanprojekt, Information

Kompakt Radiator (Modelfoto)Tirsdag d. 3 marts kommer VVS firmaet ØSTBLIK VVS og tilslutter de 2 sidste radiator i ejendommen, som mangler at blive udført i henholdsvis 10A 1.tv samt 10A 3.th.
Dette betyder at der lukkes for centralvarmen i tidsrummet, kl. 8.00 til kl. 16.00 og at VVS montørene i forbindelse med arbejdet, har behov for at kunne komme ind i lejlighederne for udluftning af radiatorene ved genpåfyldning af vand på anlægget.
Er du ikke hjemme, er Altanudvalget stadig i besiddelse af nøgler.

Vi beklager ulejligheden, men det var desværre ikke muligt at udføre denne sidste del af opgaven i nævnte lejligheder, før Altan.dk var færdige.

På Altanudvalgets vegne,
-Henrik

2 Kommentarer :, , , , mere...

Varsling om altanreglement.

Af Jan Schrøder @ 18.jan, 2009, under Altanprojekt, Information

Altanmontage forside jan 09Nu er der efterhånden ved at være flere altaner der er blevet monteret. I den forbindelse vil vi i bestyrelsen i nær fremtid komme med et oplæg vedr. et altanreglement – til endelig diskussion og vedtagelse på årets generalforsamling.

Derfor vil vi henstille til at evt. indkøb til altanerne sættes i bero, således at der ikke anskaffes remedier og udstyr, som evt. kan komme på kant med altanreglementet.

Nærmere information følger snarest muligt.

På vegne af bestyrelsen,
Jan Schrøder

Kommentarer :, , , mere...

Leder du efter specifikt indhold?

Brug formularen herunder til at søge efter det du savner:

Fandt du uheldigvis ikke det du søgte her, send os gerne en besked via kommentarfeltet eller pr. mail!

>> Til toppen ↑